{"id":465,"date":"2021-09-20T13:15:33","date_gmt":"2021-09-20T13:15:33","guid":{"rendered":"http:\/\/kirstenrlassen.com\/?page_id=465"},"modified":"2022-05-17T16:16:03","modified_gmt":"2022-05-17T16:16:03","slug":"om-at-laere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/undervisning\/om-at-laere\/","title":{"rendered":"om at l\u00e6re"},"content":{"rendered":"

\n\t\tinside outside\n\t<\/h2>\n\t\t\t\t\n\t\t<\/a>\t\t\t\t\n\t\t<\/a>\t\t\t\t\n\t\t<\/a>\n\t

 <\/p>\n

L\u00c6REPROCESSER SOM EN HERMENEUTISK SPIRAL<\/h4>\n

Udgangspunktet for det didaktiske arbejde er at l\u00e6ring og vidensproduktion foreg\u00e5r som en hermeneutisk proces.<\/p>\n

Eleverne har en stemme og undervisningens fundament er dialog. Eleverne kommer til l\u00e6ringsrummene fx en kunsthal eller et museum, med deres forestillinger og erfaringer med verden. Ma\u030ade hvorp\u00e5 vi m\u00f8der verden, er farvet af hvad vi i forvejen ved og hvor vi kommer fra. Denne forforsta\u030aelse er, i en hermeneutisk forsta\u030aelse ogsa\u030a altid historisk betinget. Eleverne tager sa\u030a at sige, deres verdenskontekst med ind i l\u00e6ringsrummet<\/p>\n

I hermeneutikken ses verden som ba\u030ade del og helhed. Evnen til at kunne opfatte eller forsta\u030a helheden er betinget af forsta\u030aelse af delene. Derfor er der tale om, en konstant vekslen mellem disse. Frem og tilbage mellem del og helhed. Eleverne s\u00e6tter hele tiden nye dele ind i den forsta\u030aelse de havde f\u00f8r. Og det er det der er l\u00e6ringsprocessen. Det er det der udg\u00f8r den hermeneutiske cirkel eller spiral. Der er tale, om en fremadskridende proces som i princippet er uendelig. Det ses som et grundvilka\u030ar for menneskets ma\u030ade, at forsta\u030a og erkende verden. Forsta\u030aelse er altsa\u030a en v\u00e6rema\u030ade, noget ontologisk, og konsekvensen af dette er ogsa\u030a at et subjekt og et objekt ikke er to adskilte st\u00f8rrelser, fordi subjektet allerede er forbundet med verden. Menneskets lever i en social og sproglig horisont, der bestemmer hvor meget det er i stand til at forsta\u030a. Dette betegnes som menneskets erfaringshorisont, hvilket vil sige at vores iagttagelse og erkendelse altid vil v\u00e6re kontekstbestemt.\u00a0 Den kontekst et l\u00e6ringsrum er; er det s\u00e6rlige l\u00e6ringsrum hvor denne proces kan udfolde sig. Som kan bygges op som en proces ved, den ma\u030ade undervisningen er tilrettelagt p\u00e5.<\/p>\n

Forforsta\u030aelsen kaldes i hermeneutikken, ogsa\u030a for vores fordomme. Vi fortolker det vi ikke forsta\u030ar, ud fra det vi kender. Men mennesket ses hermed ikke blot, som et produkt af historien. Netop fordi vi har muligheden for netop, at revidere vores fordomme og \u00e6ndre vores forhold til tidligere forsta\u030aelseshorisonter. Her er det en helt central pointe, at vores \u00e6ndrede og opna\u030aede nye forsta\u030aelse bliver til en ny fordom, med hvilken vi nu m\u00f8der verden og visa versa. Det er dette vekselvirkningsforhold, der udg\u00f8r den hermeneutiske cirkel.<\/p>\n

I en hermeneutisk forsta\u030aelse er sandhed ikke noget, der giver sig til kende fuldt og helt. Sandhed viser sig i en hermeneutisk forsta\u030aelse i glimt og pa\u030a den ma\u030ade adskiller den hermeneutiske sandhed sig fra den naturvidenskabelige ved ikke at v\u00e6re opna\u030aet metodisk som noget der kan efterpr\u00f8ves, og gentages eller formuleres konstaterende. Eleverne kan komme med faste overbevisninger, men undervisningen kan efterha\u030anden udvikle sig som en a\u030abning ind til mere komplekse fortolkninger og s\u00e6tte skred i refleksioner af mere uafsluttet karakter. Det vigtige er, at elevernes forforsta\u030aelser bliver bragt i spil. Det er vigtige elementer i p\u00e6dagogikken fordi det skaber tryghed.<\/p>\n

Processen kan beskrives som en f\u00f8lelse af at lede efter noget man endnu ikke ved hvad er. Denne leden efter noget forega\u030ar som en vekslen mellem sp\u00f8rgsma\u030al og sansninger og svar flettet ind i hinanden og er en fremadskridende proces og det p\u00e6dagogiske rum bliver et vejledningsm\u00f8de mellem l\u00e6rer og elev.<\/p>\n

Sa\u030a ideelt set m\u00e5 vi l\u00f8bende form\u00e5 at justerer pa\u030a sv\u00e6rhedsgraden eller pa\u030a ma\u030aden l\u00e6ringsprocesser er organiseret. Dette helt t\u00e6tte arbejde med feedback frem og tilbage er meget vigtig. Det bliver en undervisning der er kommet ud af, et gensidigt ligev\u00e6rdigt samarbejde og det bidrager til at alle fagligheder, kan komme i spil pa\u030a en ma\u030ade der er med til, at sikre at vi fa\u030ar lavet b\u00e6redygtige forl\u00f8b.<\/p>\n

Der er flere steder hvor det pludselig fremsta\u030ar helt klart, at det havde v\u00e6ret bedre at g\u00f8re noget andet end det vi gjorde og visa vers. Det kan handle om at finde klarhed, men ogsa\u030a om at komme overens med uklarhed og der er ikke tale om en fremstilling af virkeligheden som noget der en gang for alle kan overskues. Betydningerne befinder sig i et kompliceret mangedimensionelt rum<\/p>\n

P\u00e6dagogikken kan v\u00e6re det at skabe rummet for, at emner og unders\u00f8gelser kan udfoldes i al deres kompleksitet. Altsa\u030a at skabe et milj\u00f8 hvor alle svar ikke er givet pa\u030a forha\u030and og hvor eleverne fa\u030ar lov til at eksperimentere og udforske. Undervisningen kan potentielt skabe rammerne for fordybelse og tillade eleverne en form for selvforglemmelse i et vurderingsfrit rum som kan rumme ba\u030ade flow og frustrationer. Hensigten er da, at rammen giver sa\u030a meget tryghed, at det reelt kan styrke elevernes erfaringer med og oplevelser af, at de har f\u00e6rdigheder, og at de har lov til at udtrykke sig; at deres udsagn har gyldighed.<\/p>\n

Der er tale om at etablere et m\u00f8de, der – i bedste fald – gensidigt a\u030abner to verdener med hinanden, ud fra et \u00f8nske om at lave undervisning som eleverne kan se sig selv i og som f\u00f8les relevant for dem.<\/p>\n

\n\t\t\n\t\t<< TILBAGE TIL UNDERVISNING\n\t\t<\/a>\n\t<\/h5>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

inside outside   L\u00c6REPROCESSER SOM EN HERMENEUTISK SPIRAL Udgangspunktet for det didaktiske arbejde er at l\u00e6ring og vidensproduktion foreg\u00e5r som en hermeneutisk proces. Eleverne har en stemme og undervisningens fundament er dialog. Eleverne kommer til l\u00e6ringsrummene fx en kunsthal eller et museum, med deres forestillinger og erfaringer med verden. Ma\u030ade hvorp\u00e5 vi m\u00f8der verden, er…<\/p>","protected":false},"author":2,"featured_media":155,"parent":97,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-465","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/465","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=465"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/465\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1797,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/465\/revisions\/1797"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/97"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/155"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenrlassen.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}